Hvorfor

Pædagogik er min ældste og mest vedholdende interesse der opstod da jeg som barn blev dybt interesseret i skole som udtryk for det at lære og være sammen med andre. Interessen har med tiden udviklet sig til at være min primære indgangsvinkel til at forstå menneske og samfund.

Jeg er barn af en finsk mor og barndommens somre er tilbragt i Finland sammen med min finske slægtninge. Senere som stort barn lærte jeg min fars norske familie at kende og besøgte dem nogle få gange i Norge. Det er angiveligt årsagen til at Norden blev min anden store interesse i teenageårene, hvor jeg blev politisk aktiv i DSU, og der stiftede bekendtskab med det nordiske samarbejde.

I det hele taget var årene i DSU uvurderlige for min videre færd i livet fordi interessen for pædagogik, Norden, samfund og menneske – og ikke mindst at debattere gik op i en højere enhed og udviklede mig på en måde jeg ikke har fantasi til at forestille mig hvordan jeg ellers skulle have opnået. Det tværpolitiske samarbejde har siden jeg blev politisk engageret haft min interesse, og været den samarbejdsform der har appelleret mest til mig, da den giver forskellige perspektiver på sager. Jeg trives også bedst i tværpolitisk samarbejdsånd – ikke at forveksle med apolitisk eller partipolitisk uafhængig, for den sags skyld. Partipolitik har sin plads, og en vigtig plads, men er ikke altid passende at basere sin indsats på. Men grundlæggende set mener jeg at samfundet har brug for stærke politiske partier til at styrke vores demokrati, og det har vi som individer et ansvar for. Et ansvar der efter min mening for let bliver fravalgt når flertallet i et demokrati vælger enkeltsagsorganisationer til og politiske partier fra.

Udsyn har med årene fået en væsentlig rolle som grundlæggende faglig metode og som et ideal jeg stræber efter. Med det mener jeg, at udsyn er en måde at forstå omverden og andres ståsteder i faglige og personlige relationer, såvel som i forhold til samfundet som helhed. Vi må aldrig lukke os om os selv, hverken som individ, organisation eller samfund.

Kristina Aaltonen (f. 1978)